Fundats


§ 1.

Fondens navn er 3. November Fonden


§2.

Fondens hjemsted er Aabenraa Kommune.


§ 3.

Fondens Formue består af de midler, som er indbetalt af stifterne (Ingeborg og Morten Poulsen) i Sydbank A/S Aabenraa, og andrager pr. 25. august 1989:

I obligationer Kr. 2.013.900 (nominel værdi)

Kontant indestående Kr. 867,17.


§ 4.

Fondskapitalen skal forblive urørt.

Af fondens årlige nettoindtægt udloddes hvert år den 3. november mindst 75%. Resten tillægges kapitalen. Beløb udloddes i hele 1.000 kroner.


§ 5.

Fondens formål er hvert år den 3. november at udlodde midler til gavn og glæde for Aabenraa by ved tildeling til en person, institution eller opgave.

Der kan af fondens midler i fornødent omfang henlægges beløb til fornyelse og vedligeholdelse af stifternes gravsted.


§ 6.

Fondens bestyrelse fastsætter selv i hvert enkelt tilfælde hvor store legatportioner, der skal udbetales.

Bekendtgørelse om uddeling af legatportioner kan efter bestyrelsens beslutning ske i et eller flere dagblade.

Anvendelse af fondens midler kan udskydes til et senere regnskabsår, hvis det er af betydning for opfyldelse af fondens formål.


§ 7.

Fonden ledes af en bestyrelse på indtil 5 personer.

Ved udtræden af et eller flere medlemmer udpeger bestyrelsen selv nyt/nye medlemmer.


§ 8.

Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed.

Bestyrelsen kan fastsætte en forretningsorden.

Det påhviler bestyrelsen at føre en protokol. I denne protokol indføres fundatsen og stadfæstelsen, oplysning om hvem der modtager legatportioner, samt i øvrigt alle meddelelser og oplysninger, der måtte være af interesse for fonden.

Bestyrelsen kan bemyndige formanden til at uddele legatportioner i overensstemmelse med formålet i nærværende fundats.


§ 9.

Bestyrelsen skal hvert år aflægge regnskab over fondens formue, indtægter og udgifter.

Fondens regnskab er kalenderåret.

Regnskabet skal inden 3 måneder efter regnskabsårets udløb sendes til revision hos en af bestyrelsen udpeget kritisk revisor, der skal påse, at fondens midler er anvendt i overensstemmelse med fundatsen og fondslovgivningen.


§ 10.

Hvis ændrede forhold gør det nødvendigt eller hensigtsmæssigt at foretage ændringer i fundatsen, kan ændringer i fundatsen, herunder ophævelse af fonden, ske med Civilstyrelsens godkendelse.


Aabenraa, den 13. oktober 2023


Bestyrelsen

   Poul Kylling Petersen

   Ingrid Johannsen

   Lone Adolphsen

   Astrid Meier